Det gamle hus...

Jeg går på opdagelse i det gamle hus, det føles lidt som at være et barn på ny at udforske huset.
Selv om jeg har kendt huset i mange år, så er jeg ikke helt sikker på hvad, der er bag den næste dør.

Jeg elsker at gå rundt i huset og kikke på alle dørene, og være nysgerrig over hvad der er bag dem.
Dette også selv om jeg har været bag dørene, det kunne jo være at der er sket noget nyt bag døren.

Alle rummene bag dørene, er alle forskellige, men de er nu en del af det gamle hus.
Nogen døre fører til rum som jeg går forbi og tænker egentlig ikke mere over dem. De fleste er kendt og nogen ikke.

Andre kan jeg slet ikke lade være med at kikke bag for at se hvad der er sket siden sidst.
Det er bare en fryd at åbne døren ind til rummet og se hvad der er sket siden sidst.

Nogen gange når jeg går på de kendte gange åbnes en dør, som jeg aldrig har set før.
Med det gør ikke rummet bagved mindre interessant. Nogen gange åbner jeg døren andre gange lader jeg den være lukket.

Men fælles for hele huset er at det egentlig ikke ændres så meget, selv om dørene og rummene ændres.
Huset er for mig et dejlig sted at gå på opdagelse og se hvad det gemmer bag næste dør.

Mikael Funch Skøtt, en gang i 2002 over en periode.

Tilbage til digte